DECEMBER PÅ LOPPEN På lørdag tager vi hul på årets sidste koncerter, og selvom…


DECEMBER PÅ LOPPEN ❄️

På lørdag tager vi hul på årets sidste koncerter, og selvom frosten bidder og man mest af alt bare har lyst til at blive derhjemme under dynen, er der altså (RIGTIGT) god grund til at kigge forbi Christiania i december!

Vi indleder måneden med en sjælden støttekoncert på Loppen, hvor et hold blændende musikere, forfattere og filminstruktører under navnet Rhythms For Peace samler ind til Læger uden Grænser, der lige nu er til stede i Gaza og tilser de mange civile ofre, som den humanitære krise allerede har kastet af sig.

Billetten koster kun 150 kr. Alle musikere spiller gratis og alt overskuddet fra billetsalget går direkte til nødhjælpsorganisationens arbejde i verdens brændpunkter.

Resten af december byder på alt fra post-grunge, shoegaze og psykedelisk blues-rock til elektronisk kraut-pop og rockhymner skræddersyet til fyldte arenaer. Så hvis du endnu ikke har planlagt dit sidste besøg på Loppen i 2023, kan du lige overveje, om du ikke skal kigge forbi ✨

Vi tillader os også at kigge lidt ind i 2024. Du kan læse meget mere og køb dine billetter på www.loppen.dk eller direkte via Tikkio. Link i bio 🎟

OBS. Koncerten med Bjørn Svin er endnu ikke på hverken Facebook eller loppen.dk, men det kommer den meget snart. Billetterne er dog frigivet på Tikkio.

#loppen #christiania #musikloppen @christiania.freetown @musikloppen



Instragram